Hattedamer
Vi gør det ikke kun i hatte!!
I Vipperød sognegård starter hver uge med, at en lille flok glade håndarbejdskvinder (Hattedamerne) indtager kælderen med kaffe og garn. Hattedamerne mødes hver mandag formiddag, hvor vi hygger med kaffe og te, alt imens vi strikker og taler om store og små ting. Vi har en god og varm stemning og går altid hjem med en rar følelse indeni.
Hattedamerne strikker blandt andet til hjemløse. Det er vigtigt, at de ting vi laver både er af god kvalitet og ser pæne ud. Det skal være noget, vi selv ville gå med. De hjemløse har lige så meget brug for at se ordentlige ud som os andre... de har bare ikke de samme midler. Ved at gøre os umage med de ting vi laver, viser vi dem, at vi er ligeværdige. Vi har brug for hinanden!
Hattedamerne mødes i Vipperød sognegårds underetage hver mandag mellem kl. 10.00 og 12.00. Adressen er Asmindrupvej 52, 4390 Vipperød.
Kig ned en mandag eller tag fat i Wini Maj på wini@kirkevip.dk.