- Et nyskabende projekt i Sdr. Asmindrup Kirke.

Vipperød og Ugerløse sogne samt Holbæk provsti og Mastercoach Inger Petri er gået sammen om at skabe en hel ny tilgang til kirke og kristendom for alle i Holbæk provsti.

Kirke og Coaching er tre kursusforløb over syv gange over hele 2020, og midler fra provstiet gør det muligt at deltage helt gratis på det kursus, som passer dig. Med udgangspunkt i en nyfortolkning af de syv dødssynder og kardinaldyder tilbyder vi et Modstands-kursus, hvor du vil få mulighed for at arbejde med de svære ting i livet som stress, konflikter, uretfærdighed, sorg, svigt og kriser. Og vi tilbyder et Længsels-kursus hvor du vil få mulighed for at blive stærkere og få det, som du længes efter i dit liv, som fx mere glæde, mere kærlighed og bedre relationer og kommunikation. Da kurserne er gratis, er det en fantastisk mulighed for at alle, kan få støtte og værktøjer til at få bedre liv.

Det sidste kursus er målrettet mennesker, som er interesseret i kirke og åndelig udvikling. Her vil vi både arbejde med modstande og længsler og se dem ind i en kirkelig og åndelig kontekst. Denne gruppe vil også få mulighed for at eksperimentere med forskellige gudstjenesteformer og aktiviteter.

Vil du vide mere så kontakt præst Sara Mikaelsson, mail: sym@km.dk/mobil: 26 84 67 91 eller se mere på hjemmeside: www.kirkeogcoaching.dk eller følg med på facebook: Kirke og coaching.

Læs desuden folderen HER