Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Langfredagsgudstjeneste i Ågerup kirke v. Lene Funder

Dato
Fredag d. 2. april 2021, kl. 13:00
Sted
Ågerup kirke, Ågerupvej 79, 4390 Vipperød

Liturgisk gudstjeneste 

Ved gudstjenesten Langfredag markerer vi, at Jesus blev korsfæstet, døde og blev begravet. Det er en sørgedag i kirken, og derfor er gudstjenesten denne dag også anderledes end ellers.

På Langfredag bliver alterlysene ikke tændt, og der står ikke friske blomster på alteret. Vi holder en liturgisk gudstjeneste, hvor der hverken er prædiken eller nadver, men derimod skal vi lytte til oplæsning af Jesu syv ord på korset, og vi har hyret CoMa-kvartetten, som spiller Haydns 7 satser over hvert af korsordene. 

OM CoMa-kvartetten og Jesu Kristi syv ord på korset:

CoMa-kvartetten turnéer, i lighed med de foregående 9 år, med Joseph Haydns mesterværk ”Jesu Kristi syv ord på korset”, og har nu opført værket mere end 90 gange.

Joseph Haydn var en efterspurgt komponist i hele Europa, da han i 1786 fik en anmodning fra Spanien: Man ville gerne bestille et stykke musik, der kunne spilles til en oplæsning af Jesu syv ord på korset. I en stor kirke i Cadiz havde man den Langfredagstradition, at præsten læste de syv korsord højt, og efter hvert af dem blev der spillet et stykke musik.

Musik med skyggetekst 

Haydn, som var stærkt troende, fandt idéen god. Og den spanske opfordring fik ham til at skrive et af de mest originale værker fra hele den wienerklassiske periode. I sagens natur måtte værket have 7 satser, og allerede det var meget usædvanligt. Dertil supplerede Haydn med et dystert forspil og en afsluttende sats, der hedder ”Jordskælvet”, fordi der som bekendt udbrød jordskælv, da Jesus udåndende på korset.

Hver af satserne er skrevet over en skyggetekst. Dvs. at de syv ord ikke bare fungerer som inspiration, men at teksternes rytme er brugt i musikken. Man kan simpelt hen ”synge med” på værket, hvis man følger den latinske tekst.

Hestehår og fåretarme

CoMa-kvartetten består af 4 musikere fra Copenhagen og Malmø, der har gjort det til deres levevej at spille klassisk musik på originalinstrumenter, dvs. instrumenter der lyder og ligner de instrumenter, som Haydn skrev sin musik for. Her bliver spillet med hestehår på fåretarme! Den krævende 1. violin-stemme bliver spillet af Fredrik From, der er koncertmester i flere

internationalt kendte barokorkestre bl.a Concerto Copenhagen og Göteborg Barok. De øvrige musikere er Julia Dagerfelt (violin), Rastko Roknic (bratsch) og Kjeld Lybecker Steffensen (cello).