Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Gudstjeneste i Ågerup kirke v. Sophie Juel (Bemærk tidspunktet)

Dato
Søndag d. 14. marts 2021, kl. 09:00
Sted
Ågerup kirke, Ågerupvej 79, 4390 Vipperød

Denne søndag er der traditionelt indsamling til Folkekirkens Nødhjælp. I år hedder søndagen for sogneindsamlingen Midfaste, og vi fejrer denne dag gudstjeneste i Ågerup Kirke. Det er allerede kl 9.00 og under temaet ”Der er nok til alle” v. Sophie Juel.

I år samles der også ind og alle, der melder sig, vil få muligheden for at hjælpe, men præcis hvordan vides ikke endnu. Folkekirkens Nødhjælp bestemmer mulighederne ud fra gældende restriktioner på dagen. Sikkert er det, at det bliver en kontantløs indsamling, hvor der bliver satset på MobilePay og giroindbetalinger, da der ikke er nogen smitterisiko herved. Måske vi kan dele flyers ud, der opfordrer alle til at støtte, og ellers må der opfordres på sociale medier.

Vil du have en hyggelig søndag og samtidig slå et slag for verdens vigtigste sag? Vær med når Folkekirkens Nødhjælp samler ind den 14. marts i Vipperød Sogn. 

Vi opfordrer alle – børn som voksne – til at gå en tur for verdens fattigste søndag den 14. marts, når Folkekirkens Nødhjælp afholder Sogneindsamling

Kontakt Sognegården på mail: kirkekontoret@kirkevip.dk eller indsamlingsleder Niels Terp Larsen på tlf: 22 48 12 61