×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Torsdag d. 17. september 2020, kl. 19:00

Musik fra Grønland, Færøerne, Danmark og Estland

Som en del af Theatre of Voices’ samarbejde med Holbæk Kommune tager vi denne gang en tur til Sdr. Asmindrup Kirke. Theatre of Voices har i år fokus på klima i vores koncertprogrammer, og i januar lagde vi ud med at fejre 30års fødselsdag på Kings Place i London. Ensemblet er husensemble for 2020 og deres ‘Nature Unwrapped’ serie, der skulle afsluttes med en stor uropførelse af John Luther Adams til december. Den første koncert havde fokus på biodynamisk dyrkning, bl.a. med visning af Phie Ambos smukke dokumentar ‘Så meget godt i vente’, og den sidste handler om et tværsnit af hele jordens geologiske udvikling og menneskers (meget lille) andel deri. Den koncert er udsat til næste år på grund af Covid-19.

Her i september skulle Theatre of Voices og Michala Petri have været i Nuuk og spille i kulturhuset Katuaq som afslutning på vores North Atlantic Tour fra sidste år (Odsherred Kammermusikfestival, Tjørnuvík, Tórshavn, Reykjavik). Efter tre sæt ændrede flyafgange, hotelbookinger og nye karantæneregler for mellemlanding i Island måtte vi opgive. Derfor bliver det nu alene Sønder Asmindrup Kirke, som får dette program at høre i 2020. Det er ny nordisk/baltisk musik, og især er vi stolte af at præsentere de to værker fra 2019 af Arnnanguaq Gerstrøm fra Grønland og Sunleif Rasmussen fra Færøerne.

Det første værk er Gerstrøms kunstneriske fortolkning af en række videnskabelige betegnelser for sne og is - og den tiltagende afsmeltning af indlandsisen. Rasmussens værk tager os med tilbage til sagaernes tid i tekst af William Heinesen og uddrag fra den Ældre Edda - fra dengang Sønder Asmindrup Kirke blev bygget, og nogen indristede runerne 'Toke tog sølv til låns af Ragnhild’ i korets nordvæg.

Entré kr 100 (Billetto - og i døren, men køb i god tid for at være sikker på adgang !)

Find billetter HER

Alle regler om afstand bliver overholdt. Der vil på grund af pladsforholdene max være 46 personer til stede.

Musikere: 

Arnannguaq Posborg Gerstrøm: Textures of Snow and Ice

Galina Grigorjeva: Lamento (for solo recorder)

Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Song

Sunleif Rasmussen: Songs of Solitude and Night

Medvirkende:

Michala Petri - recorder

Mathias Friis-Hansen - percussion

Else Torp

Signe Asmussen

Paul Bentley-Angell

Jakob Bloch Jespersen

Paul Hillier - artistic director



Theatre of Voices er støttet af

Statens Kunstfond, Holbæk Kommune, Augustinus Fonden.

Projektet er støttet af

Nordisk Kulturfond

A.P. Møller Fonden

Dansk Komponistforening

Solistforeningen af 1921

Dansk Kapelmesterforening

Gramex Funds

Koncert med Theatre of Voices i Sdr. Asmindrup Kirke
Medvirkende
Theatre of voices
Sted Sdr. Asmindrup Kirke, Hellestrupvej 36, 4390 Vipperød