Onsdag d. 20. januar 2021, Kl. 19:00 til kl. 21:00

Mentalhygiejnisk Træning – en vej til selvkærlighed og indre ro

Dialogisk foredrag

- Onsdag den 20. januar 2021, kl. 19-21 i Sdr. Asmindrup Kirke

Er du dus med dine grundfølelser, og hvad formålet med dem er? Er du bevidst om forskellen på grundfølelser og forsvarsværker? Og hvad har det egentlig med tro og Kristendom at gøre?

Kom til dialogisk foredrag om grundfølelser og Mentalhygiejnisk Træning, og om hvordan du kan styrke din tro og kristne livsførelse på et dagligdags og jordnært plan.

Foredraget holdes af Finn Erik Larsen, Vipperød Sogn, og Mette Dinesen, Mentalhygiejnisk Instruktør.

Deltagelse er gratis. Tilmelding senest 13. januar til holbaek.provsti@km.dk.

Fem samtaleaftener

- Onsdage, kl. 19-21.30: 24/2, 3/3, 10/3, 17/3 og 24/3 2021.

I forlængelse af foredraget tilbyder Mette Dinesen og Finn Erik Larsen fem samtaleaftener. I en mindre gruppe går vi i dybden med grundfølelserne Angst, Vrede, Sorg og Glæde og deres sammenhæng med den kristne tro.

Den moderne livsførelse stiller store krav til at mestre vores indre liv men sjældent tid og rum til at reflektere over det. Disse aftener får deltagerne redskaber til at forholde sig personligt til grundfølelser og forsvarsmekanismer i hverdagslivet.

Det er muligt at deltage i samtaleaftenerne uden at have deltaget i foredraget 20/1. For at skabe et fortroligt rum forventes det, at de tilmeldte deltager alle fem gange. Der er plads til max 10 deltagere.

Pris: 189 kr. til kursusmateriale. Tilmelding senest 1. februar til holbaek.provsti@km.dk.

Dialogisk foredrag: Dine valg er dit liv
Medvirkende
Mette Dinesen og Finn Erik Larsen
Sted Sdr Asmindrup kirke