×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 28. juli 2019, kl. 10:30

Denne søndag inviterer vi til cykelgudstjeneste for hele familien med besøg i sognets fire kirkerum og med afsluttende spisning i Sognegården. Der er sørget for transport hele vejen rundt for alle, der ikke er så mobile.

Vi mødes i Sognegården og starter med indgangsbøn og -salme dér. Så cykler vi til Sdr. Asmindrup, hvor gudstjenesten fortsætter i kirken (som på det tidspunkt stadigvæk er byggeplads) med læsning og bøn samt med ”Op al den ting, som Gud har gjort”, som vi nok kan klare uden orgel eller klaver. Kirken er på det tidspunkt stadigvæk under ombygning og der vil være information om restaureringens fremskridt og planerne med kirken.

Herefter fortsætter vi mod Grandløse Kirke via Vallestrup. Her står dagens evangelium og prædiken på programmet, hvorefter vi bryder op til den største etape mod Ågerup Kirke. Her holder vi nadveren sammen – for så at tage tilbage til sognegården, hvor vi afslutter med velsignelse og afsluttende salme. Og så hedder det bare: Velbekomme med pølser, salat, øl og vand samt kaffe og kager.

Selve cykelturen er på i alt 17,5 km – og er beregnet til at vare én time. Det er Frits Jensen der er vores ”cykelguide” og sognepræst Detlef von Holst, der står for den ”femdelte gudstjeneste”. Der vil være en lille forfriskning ved alle kirker.

Det vil gøre planlægningen lettere for os, hvis du meldte dig til hos hans@kirkevip.dk, tlf. 5918 2007 inden den 23/7, men når du det ikke, er du alligevel velkommen til at deltage. Vi deler, hvad der er. Vi glæder os til denne specielle søndag formiddag i Kirkerne i Vipperød sammen!

Medvirkende
Detlef von Holst
Sted